Velkommen til min nye hjemmeside

Velkommen til min nye hjemmeside.

Den blev startet den 20. december 2016 da den gamle hjemmeside ikke kunne udvides med flere sider. Den gamle hjemmeside blev startet den 22. maj 2011 og havde et besøgstal på 222171.

Lidt om mig selv:

Jeg hedder Hanne, er i midten af 50’, er lettere handicappet på grund af min dårlige hørelse, og min autisme – Aspergers Syndrom – har ikke gjort tingene nemmere for mig. Men trods det mener jeg selv at jeg har et godt liv.

Jeg har slægtsforsket siden en uge før jul i 2009, og har - som I kan se - ret mange slægter i min database.

Min slægt har færdes tværs over Midtjylland, Fyn og Sjælland, de er for det meste født og opvokset her i Danmark og Norge, men enkelte grene ser ud til at komme fra Tyskland.

Randers amt ser dog ud til at være det sted de enten rejste ud fra eller ankom til, og det er da også i Randers amt min slægtsforskning startede sin spæde begyndelse.

Min slægt er for det meste landmænd, fiskere, tømre og smede, skomagere og handskemagere, bagere og købmænd.

På min hjemmeside kan I finde min slægt, samt sidegrene til samme.

I må gerne bruge oplysningerne til eget brug, men jeg beder jer om selv at tjekke alle oplysningerne efter, dels kan jeg godt lave tastefejl, og dels ved jeg at ikke alle kilderne er helt korrekte da AO jo i sin tid blev ændret – opslags nr. kan godt være flyttet i forhold til dem jeg angiver.

Hvis der skulle være oplysninger på denne hjemmeside som I mener ikke bør være der, bedes i skrive til mig og fortælle hvorfor de bør fjernes.

Jeg henviser i øvrigt til Datatilsynet hvor I kan læse mere om dette emne:

http://www.datatilsynet.dk/borger/slaegtsforskning/

Med venlig hilsen

Hanne

Hjemmesiden opdateret den 10. maj 2017