Slægtsforskning for begyndere.

At starte som slægtsforsker kan godt være lidt uoverskueligt når man ikke ved hvordan og hvor man søger de kilder hvor anerne evt. er.

Men der er masser af sider hvor man kan kigge og hvor man kan få hjælp til det grundlæggende.

Der er også kurser arrangeret af foreninger og arkiver.

Her fortæller jeg hvor I kan søge i kilder som:

  • Kirkebøger
  • Folketællinger
  • Politiets Registerblade (kun København)
  • Skifteprotokoller
  • Databaser af forskellige slags, plus en del andet..

Biblioteket har også bøger der kan hjælpe jer:

  • Slægtsforskerens ABC af Jørgen Green & Michael Green Schmidt.
  • Kalender for slægtsforskere af Heini Madsen.
  • Historiebøger om krigene i 1848 - 1864, slaget ved Dybbøl osv.
  • Bøger om skoleholdere og degne.
  • V. Richter - Dødsfald i Danmark 1761-90
  • Vilhelm Richter - 100 års Dødsfald (1791-1890)
  • Hædersmænd: 45 Dannebrogsmænds Levnedsskildringer - ved Tage Kaarsted
  • Spørg også efter årbøger fra de områder hvor jeres aner levede, af og til er man heldig og finder en del oplysninger i dem.
  • Og mange andre.. prøv dig frem.

Slægtsbøger

Der findes mange slægtsbøger, og på Bibliotek.dk kan du finde et hav af dem bare ved at skrive slægtsbøger.

Der findes også gamle slægtsbøger, men de kan være svære at få fat på. På nettet er der flere Antikvar boghandler og er man heldig kan man måske finde en slægtsbog hos dem.

Dette link http://www.antikvariat.net er til en side for skandinaviske antikvarboghandler og er nok det bedste sted at kigge.


Men først er der lige et par ting man selv kan og bør gøre.

Har I familie i de ældre genrationer, så tag en snak med dem om familien, og få de historier de kan fortælle om dem, husk at optage eller skrive ned hvad de fortæller.

Det er vigtigt i har jeres forældre/bedsteforældres fødselsdatoer/fødesteder, så i har et sted at starte.

Og i skal huske at selv om der findes steder på nettet hvor i kan finde jeres aner, så bør i ALDRIG tage for givet at oplysningerne er korrekte, dels kan der være tydnings og tastefejl, og dels findes der sider på nettet hvor fejlagtige oplysninger findes, fordi de netop er skrevet af efter andres oplysninger uden at være tjekket først. Så sørg for at tjekke alt selv, og er der noget i er i tvivl om så spørg om hjælp i nogle af de Forums der findes på nettet.

Der findes sider på nettet så man kan lære at læse gotisk skrift.

Prøv at søge på denne sætning: hjælp til læsning af gotisk skrift, så dukker der flere sider op.

Et par nyttige forkortelser:

Kirkebøger – i daglig tale kaldet KB

Folketællinger – i daglig tale kaldet FT

https://www.sa.dk/ er Rigsarkivets side, hvor I kan finde en masse kilder, og også vejledninger i hvordan I bruger dem. På forsiden er der et lysegråt felt hvor der står Arkivalieronline, i søgefeltet dukker der flere muligheder op, vælg: Find din slægt og tryk på søg, der åbnes nu et nyt vindue hvor flere muligheder kan ses. Der er kvikvejledninger i flere af dem læs dem. Øverst oppe er der også hjælp at hente i form af links. God fornøjelse.

http://arkivalielister.dis-danmark.dk/index.php
Her kan der også søges i kirkebøger, folketællinger osv.

http://www.salldata.dk/
Det samme her, plus at der er masse af andre muligheder for at finde din slægt.

https://familysearch.org/search
Mormonernes store database hvor der kan søges i det meste af verden, husk at de data, hvor der ikke er billeder af KB, FT og skifteprotokoller, ikke skal tages for givet da der også her kan være fejl i oplysningerne.

http://www.ddd.dda.dk/ddd.htm
Her er flere databaser at kigge i.

http://www.politietsregisterblade.dk/
Har I aner i København i perioden 1890-1923 kan I være heldige, at de er registret her, hvad enten de har boet der, eller bare kort har været der.

http://www.krabsen.dk/stednavnebase/
En database hvor der kan søges efter et sogn eller et stednavn.
Hvis ikke man lige ved hvordan et navn staves står der hvordan man kan søge ved hjælp af tegn.

http://www.slaegtogdata.dk/ 
Er et Forum hvor man kan få hjælp til at finde sine aner, eller få svar på ting man ikke lige forstår, man kan også få hjælp til tydning af kirkebøgerne hvor man har fundet sin ane, men måske ikke selv kan læse det hele fordi skriften er svær at læse. 


Patronym

Et patronym er faderens fornavn sat sammen med - datter eller søn (sen).

Eksempel:

Jesper Lauritzen får en søn døbt Jakob, sønnens efternavn bliver så Jespersen som er dannet af faderens fornavn og endelsen "sen" sat sammen = Jespersen eller Jesperssøn.

Hvis nu Jesper Lauritzen havde fået en datter døbt Anne, ville hun have heddet Jespersdatter til efternavn.

Denne måde at skrive efternavne på gik af brug i årene 1835-50.

Og i 1856 blev patronymer officielt indført således at et efternavn herefter var som vi kender dem i dag. Der var dog en lang overgangsperiode, hvor nogle brugte patronymer, og andre brugte de ”nye” efternavne.

På dette link kan du læse om Patronymets historie:
http://nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf  

Man vil måske i sin søgen efter sine aner i kirkebøger (KB) og folketællinger (FT) opleve, at den samme person kan optræde under flere navne, som tilsyneladende er forskellige. Hvor personen i det ene tilfælde hedder Ole, hedder han et andet sted Oluf. Eller Lauritz bliver til Laurs eller måske Lars. Og det gælder også som efternavne/patronymer hvor for eksempel Lauritzen bliver til Laursen, og Olufsen bliver til Olsen.

Sådan findes en lang række navne, som er forskellige former af samme navn. Andre eksempler kan være: Ann, Anne, Anna. Peter, Peder, Peiter. Kirsten, Kirstine, Kristine.

Det er derfor vigtig at tjekke alle kilder så man er sikker på at have den rette person. 

Dette link er til en tråd på Slægt og Data som omhandler de stavemåder et Patronym kan skrives på: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,21722.0.html  

Jeg siger tak til Hans Poulsen for at have startet tråden om emnet og til alle de som kom med de eksempler, Hans har sammenfattet på den nye tråd. Tak for tilladelsen til at lægge linket her på min side!


Slægtleds-betegnelser og ane-sammenfald.

Vi støder nok alle på betegnelsen beslægtede i andet og tredje led (eller andre led).

Selv jeg har svært ved at forstå disse, så jeg indsætter lige et link så i selv kan læse om det: https://da.wikipedia.org/wiki/Sl%C3%A6gt_(genealogi_) 

Søg selv på nettet, hvor der kan findes flere hjemmesider om emnet.

Her kan du læse mere om ane-sammefald, osv.: http://da.wikipedia.org/wiki/Genealogi  


Du vil måske støde på udtrykket ”forbudne/forbudte led”.

Du kan læse mere om det på min tråd på Slægt og Data https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,114861.0.html 

Tak til Kim og Arne for deres hjælp med en forklaring på hvad forbudne led er.

Se evt. også:

http://hammerum-herred.dk/andre_kopier/Regler_Aegteskab.pdf 

Iøvrigt findes reglerne i Danske Lov 3-16-9:
http://hammerum-herred.dk/andre_kopier/Danske%20Lov%203-16-9.doc 

Og for den sags skyld i den oprindelige form i 3. Mosebog 18, 6-18


Romertal.

Jeg ved ikke hvor tit man har brug for at kende romertallene, men har dog valgt at tage dem med alligevel.

http://da.wikipedia.org/wiki/Romertal
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Klassisk_filologi/Latin/romertal


Møntfod i gamle dage.

Vi møder alle på et eller andet tidspunkt den gamle møntfod/betegnelse og så står mange af os og aner ikke hvad denne betegnelse betyder.

På disse links kan I læse mere om emnet.


Gamle mål og vægt.

På disse links kan I læse mere om emnet.