Stof til eftertanke.

Jorden under vores fødder er ikke en stillestående jord, kontinenterne hviler på tektoniske plader der bevæger sig, med jordskælv og vulkanudbrud til følge. Samtidigt forandres jordens overflade af vejr og vind, og andre ydre påvirkninger som varme, frost, oversvømmelser og forurening.

Havet ændre vores omgivelser ved kysterne, især under storme. Visse steder i Danmark æder havet store arealer i løbet af få år, andre steder skabes der nye øer.

Havet spiller også en stor rolle i forbindelse med vores klima.

Alting hænger samme, livet i havet næres af de store havstrømme som løber fra pol til pol, selve livet på vores jord er afhængig af, at alt fungere som det skal.

Livet er kun så stærkt som de led det er afhængig af, ødelægges et led svækkes de andre.

Moder jord er meget, meget gammel, men hun har givet liv til mangfoldige arter igennem mange tusinde år, hun har oplevet flere katastrofer der udrydde næsten alt liv og alligevel er der liv på vores klode!

Jorden – Den Blå Planet.

Set udefra rummet er jorden overvejende blå på grund af de store oceaner.
Havet udgør over 70 % af jordens overflade, og spiller en vigtig rolle for alt liv. Det var i havet livet startede, og det er her utallige arter - inklusiv os mennesker - henter deres føde. Havet er også med til at bestemme hvilket vejr vi får forskellige steder på kloden. Nogen af de værste storme/orkaner opstår ude over havet.

I dag er kontinenter og øer spredt ud over et stort område, og flere af dem er adskilte af havet, men sådan har det ikke altid været. Engang lå al landjord samlet i et stort superkontinent kaldet Pangæa. Og man mener at der måske før det har været andre superkontinenter.

Al landjord ligger på de tektoniske plader, disse er i konstant bevægelse hvilket skaber forandringer overalt på kloden.

Hvor to tektoniske plader støder sammen (sammenstødszone) - glider over og under hinanden - dannes der bjergkæder som Andersbjergene, eller der dannes foldebjerge som Himalaya og alperne. Det tog mange millioner år fra de to plader ramte hinanden og til de bjerge vi kender i dag var dannet.

Hvis to tektoniske plader trækker sig væk fra hinanden (spredningszone) dannes der dybe sprækker, dette sker ned langs den midtatlantiske højderyg, et eksempel på det ses på Island da sprækken her deler øen med vulkansk aktivitet til følge. Den midtatlantiske højderyg strækker sig fra Grønlandshavet i nord til Antarktisk i syd. I begge disse tilfælde er der typisk aktive vulkaner.

Hvor to tektoniske plader bevæger sig langs hinanden, i hver sin retning, opstår der forkastninger, en af de kendtes af den slags er nok San Andreas forkastningen i Californien, den forårsager ofte jordskælv i San Francisco. Der er ofte jordskælv omkring forkastningszonerne.

Vulkaner.

Igennem jordens lange historie har der været vulkanudbrud, mest kendt er nok – i tilfældig rækkefølge og med forbehold for fejl:

Vesuv - som på kort tid udslettede Pompeji og Herculaneum i år 79 e. kr.. Vesuv er en såkaldt eksplosionsvulkan, og altså en keglevulkan.

Krakatau – i 1883 gik Krakatau i udbrud hvilket gjorde at 2/3 af øen kollapsede under vandet, eksplosionen kunne høres flere tusinde km væk, og flere tsunamier fulgte. Krakatau var også en keglevulkan.

Santorini – er en vulkan som bygger sig op under et eller flere udbrud, og som synker sammen når der ikke er mere magma. Det kaldes en caldera.

En bølge ude i havet..

Det er nat, et sted langt ude på havet sejler et skib under den stjerneklare himmel, uden at vide at om lidt sker der noget mange km under havet, dybt nede i jordskorpen!

Inde på landjorden sover folk i deres hjem uden at vide at om få timer vil alt de kender være forandret til ukendelighed og mange af dem være døde.

Jordskorpen giver sig i et voldsomt ryk, et jordskælv er født, rystelserne kan mærkes langt omkring. Nede ved bunden af havet bevæger jorden sig op og ned, og vandet bevæger sig i takt med bevægelsen, en bølge er født under vandet og bevæger sig i alle retninger fra udgangspunktet. Skibet mærker ingenting det sejler roligt videre. Men jo nærmere undervandsbølgen kommer land jo mere synlig bliver den, det skyldtes at der bliver lavere mellem havoverfladen og havbunden jo tættere den kommer på land. Bølgens kraft suger vandet væk fra stranden og de mennesker der ikke sover, bliver fascineret af havbunden der nu er synlig, mange bevæger sig ud på den, kun få mennesker ved hvad fænomenet betyder.

Langt ude ses nu en mørk mur af vand, vandet bevæger sig hurtigt, og selvom folk nu har forstået faren er det for sent, vandmuren er over dem inden de når væk, inde i kystbyen er det gået op for nogle at en tsunami har ramt dem, de forsøger at flygte op på højere områder for at redde livet. Men i mange huse sover folk stadigvæk uden at vide hvad der sker.

Tsunamien bevæger sig hen over jorden, og undervejs flår den huse og mennesker med sig, mange kæmper for livet i vandet. Nogle får reddet sig op på tage af huse der endnu står. Efter noget der føles som en evighed trækker vandet sig tilbage.

I resterne af kystbyen er der stort set intet tilbage, havet har revet huse, biler, træer og mennesker og dyr med sig på vej ind, da det trækker sig tilbage efterlader det alt i ruiner.

De overlevende leder efter deres familier, mange af dem er såret. Endnu er hjælpen udefra ikke nået frem de må klare sig selv indtil den kommer!

De ramte omgivelser er flere år om at komme sig, både naturen og mennesker må kæmpe med de ødelæggelser tsunamien har efterladt.

Historien herover er opdigtet, men bygger på hvad jeg har læst om tsunamier.

En fortælling om et sandkorn

Engang for længe siden stødte to store tektoniske plader mod hinanden, og over mange, mange tusinde år pressede de hinanden opad. Det var kæmpestore kræfter der lå i dette pres, men alligevel tog det tid for det de var ved at skabe, før det fik form af store bjerge.
Bjerge virker solide og faste, men vejr og vind, varme og kulde, var hurtigt i gang med at ændre dem. Vinden som bevægede sig omkring dem, kunne til tider være voldsom, og små partikler virkede som når vi sandblæser en mur, millimeter for millimeter sleb vinden de blødere stenarter bort. Varmen og frosten påvirkede dem så de forvitrede eller sprang. Stykkerne blev ført ned af bjergets sider af regnvandet og endte i floderne, de større stykker var de første der faldt til bunds, mindre stykker flød noget længere før også de faldt til ro på bunden, de mindste flød ud i havet hvor de blev til aflejringer på havbunden.

Så kom istiderne!

De store ismasser gletsjerne, sled yderligere på bjergene, og større og mindre klippeblokke blev ført med af isen, mens isen voksede og bredte sig over store områder, skubbede den sten og klipper rundt imellem hinanden. Da isen trak sig tilbage lå der bunker af sten rundt omkring hvor den havde været. Nogen sten endte på det vi kender som strande, andre endte i det vi kender som grusgrave, og nogen endte ude i havet. Alle disse sten og klippeblokke blev stadigvæk udsat for vejr og vind, sol og varme, og for havets påvirkninger og igennem tiden blev de forvandlet til ukendelighed!
Når I går en tur på en sandstrand, så prøv at tage en håndfuld af det, og se på sandet igennem et forstørrelsesglas så vil I opdage af sandkornet er bittesmå sten. Og tænk så på de store naturkræfter som har skabt dem, bearbejdet dem og flyttet rundt på dem indtil de endte deres dage som sandkorn på en strand.

Links – jeg finder kun linksene, jeg står ikke inde for deres rigtighed, men det er svært at finde noget info om vulkaner osv. hvor siderne ikke er plastret til med aktive bannere og reklamer, de sider undgår jeg så vidt muligt. Desværre har jeg mistet alle mine gode links for to år siden da min gl. pc gik ned!

https://junior-geologerne.dk/ Her er flere temaer/emner at vælge imellem

http://junior-geologerne.dk/wp-content/uploads/2020/05/Jordens-opbygning_lektion.pdf

http://junior-geologerne.dk/wp-content/uploads/2020/05/Junior-Geologerne_Istiden_i_Danmark.pdf

http://junior-geologerne.dk/wp-content/uploads/2020/05/Sand-og-grus-ressourcer-i-DK_lektion.pdf

http://junior-geologerne.dk/.../Jordens-opbygning_lektion...

https://www.geus.dk/udforsk-geologien

https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami

https://www.geus.dk/media/8393/raabjerg_mile.pdf

https://www.geus.dk/media/6629/ddj.pdf

https://www.usgs.gov/.../vandkredsl-bet-water-cycle...

https://videnskab.dk/.../svaekkelse-af-havstroem-kan-give...

https://videnskab.dk/s?query=vulkaner&f%5B0%5D=field_topics%3A262

https://virtuelgalathea3.dk/.../sammenst-dszoner...

https://virtuelgalathea3.dk/artikel/hot-spots

https://denstoredanske.lex.dk/vulkaner

https://denstoredanske.lex.dk/Santorini

https://denstoredanske.lex.dk/jordsk%C3%A6lv

https://denstoredanske.lex.dk/Den_Midtatlantiske_Ryg

https://naturenidanmark.lex.dk/Pang%C3%A6a_bryder_op

https://naturenidanmark.lex.dk/Planeten_Jorden

https://faktalink.dk/titelliste/kata/katahydr Nederst på siden er der en video af de fem største Tsunamier.

http://www.fys.dk/nfa/05/heftet/05.pdf

https://undervisningomarktis.w.uib.no/.../golfstrommen.../

https://www.experimentarium.dk/klima/om-vulkaner/?gclid=EAIaIQobChMIhN-c--3x8wIVp0aRBR2FSAmIEAAYAiAAEgKnFfD_BwE

https://www.dr.dk/skole/geografi/udskoling/vulkantyper  Kort oversigt.

http://www.ponty.dk/krakatau.htm

https://www.geocenter.dk/xpdf/geoviden-4-2005.pdf Jordens indre

https://da.wikipedia.org/wiki/Geologi  En ret interessant artikel om emnet geologi, masser af kilder og litteratur henvisninger.

https://da.wikipedia.org/wiki/Midtatlantiske_ryg

https://da.wikipedia.org/wiki/Jorden

https://da.wikipedia.org/wiki/Jordens_historie

https://da.wikipedia.org/wiki/Hav masser af litteratur henvisninger. (Engelsk)

Henvisning:

Youtube har flere animationer som viser superkontinentet Pangæa forandre sig til vores tids kontinenter. Jeg har dog ikke linket direkte til disse, men nøjes med at henvise.